Martin og Mikael gennemgår danskernes krop fra top til tå og viser os, hvor det er i kroppen, vores følelser sidder. For 15-20 år siden var der stort set ingen, der koblede krop og psyke sammen. Og det er faktisk stadig lidt fy at se forbindelsen mellem en fysisk smerte og en følelsesmæssig udfordring.
Med Kroppen taler – lær at lytte vil Martin og Mikael gerne lære os kroppens sprog. For vores krop taler faktisk til os hver dag, og når vi begynder at lytte til den og får en forståelse for kroppens sprog, så kan vi endelig opdage ting og sager om os selv, der kan hjælpe i retning af et liv i større harmoni. Det er både godt for vores knæ og vores humør.
“Du har den altid med dig. Din krop. Som en god ven for- søger den at guide dig og fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert. Den vejleder dig i, hvilken vej du skal gå i livet, hvad du har godt af at spise, hvordan du skal bevæge dig, hvornår du skal skrue ned for arbejdspresset, og endda hvilke mennesker der er gode for dig.
Din krop vil dig det bedste, men alligevel lytter mange af os ikke til, hvad den prøver at fortælle os. Måske fordi vi ikke forstår, hvad den siger, eller ikke er klar over, hvor vig- tigt det er, at vi spidser ører og reagerer, når den kommer med sine budskaber.”