Hvad er hælspore?

Hælspore er en tilstand, hvor en lille kalkaflejring udvikler sig på hælbenet, typisk dér, hvor svangsenen (plantar fascia) fæster sig til hælen. Denne tilstand opstår ofte i forbindelse med plantar fasciitis – en irritation og inflammation af svangsenen, som løber fra hælen og frem mod tæerne.

Svangsenen fungerer som en slags støddæmper for foden, men hvis den bliver overbelastet eller udsat for gentagne mikrotraumer, kan det føre til en smertefuld irritation, som i nogle tilfælde udvikler sig til en knogleudvækst – en hælspore.

Men det er vigtigt at forstå: Det er sjældent selve hælsporen, der giver smerterne. Det er den irritation og inflammation, der følger med, som gør ondt. Derfor kan man sagtens have en hælspore uden at opleve smerter – og omvendt kan man have stærke hælsmerter uden, at der nødvendigvis er en synlig hælspore på røntgen.

Hvordan føles en hælspore?

Den klassiske beskrivelse af hælsporesmerter er en skarp, stikkende smerte i hælen – som at træde på en tegnestift. Smerten er ofte værst om morgenen, når du tager de første skridt ud af sengen, eller efter du har siddet stille i længere tid. Efter lidt tid i bevægelse kan smerterne aftage, men de kan vende tilbage senere på dagen – især efter længere tids gang eller stående arbejde.

Typiske symptomer på hælspore inkluderer:

• Skarp smerte i hælen, særligt om morgenen eller efter hvile
• Ømhed, der aftager lidt efter opvarmning, men vender tilbage ved belastning
• Smerter, der forværres ved gang på hårdt underlag eller i dårligt fodtøj
• En brændende eller øm fornemmelse i hælen, som kan stråle frem mod svangen

Hvem får hælspore – og hvorfor?

Hælspore opstår, når svangsenen udsættes for gentagen stress og belastning. Det betyder, at visse grupper har større risiko for at udvikle tilstanden:

• Løbere og idrætsudøvere – gentagne stød mod hælen kan irritere svangsenen
• Folk, der står og går meget på hårdt underlag – især i dårligt fodtøj
• Personer med overvægt – øget vægt giver ekstra pres på svangsenen
• Dem med flade fødder eller meget høj svang – forkert fodstilling kan føre til overbelastning
• Aldersbetingede forandringer – svangsenen mister sin elasticitet med alderen

Kort sagt: Alt, der får svangsenen til at arbejde mere, end den kan holde til, kan føre til hælspore.

Hvordan slipper du af med en hælspore?

Den gode nyhed er, at de fleste slipper af med deres hælsmerter uden operation. Men det kræver tålmodighed, for en irriteret svangsene har brug for tid til at hele.

Aflastning og fodtøj

Først og fremmest skal du skåne din fod. Undgå at gå barfodet på hårdt underlag, og sørg for at have gode sko med støddæmpning og svangstøtte. I nogle tilfælde kan indlægssåler være nødvendige for at aflaste svangsenen.

Strækøvelser og massage

Mange oplever markant bedring ved at strække svangsenen og lægmusklerne. En simpel, men effektiv øvelse er at sidde på en stol, placere det skadede ben over det andet og trække tæerne op mod dig, så du mærker et stræk i svangen. Hold strækket i 50-60 sekunder og gentag flere gange dagligt.

En anden god teknik er at rulle en massagebold, golfbold eller en tennisbold under foden – det hjælper både med at løsne vævet og lindre smerterne.

Styrketræning af foden

Ud over strækøvelser kan styrkeøvelser være en vigtig del af behandlingen. Øvelser som tåhævninger, hvor du løfter dig op på tæerne og langsomt sænker dig igen, kan hjælpe med at styrke svangsenen og gøre den mere modstandsdygtig over for belastning. I B:A:M Universe har vi mange øvelser til fødderne som styrker og strækker svangsenen, men også anklen, knyst og hæl trænes. Start med at se vores Masterclass i kroppen.

Køl ned og dæmp inflammationen

Hvis smerten er slem, kan du lindre den med is. En ispose på hælen i 15-20 minutter ad gangen kan reducere inflammationen og gøre det mere behageligt at bevæge sig.

Medicinsk behandling

I nogle tilfælde kan smertestillende medicin som ibuprofen eller paracetamol hjælpe, men det er kun en midlertidig løsning – og bør ikke erstatte de øvrige behandlingsmetoder. Hvis smerterne er vedvarende, kan en kropsterapeut eller læge vurdere, om en kortisonindsprøjtning er nødvendig. Shockwave kan også være en gavnlig behandlingsform ved hælspore. 

‍

Hvornår skal du søge professionel hjælp?

De fleste med hælspore oplever bedring inden for nogle måneder, hvis de følger de rigtige behandlingsstrategier. Men hvis smerterne ikke aftager, eller hvis de bliver værre, bør du få en professionel vurdering. En kropsterapeut eller fysioterapeut kan hjælpe med øvelser og korrektion af din gang, mens en læge kan vurdere, om andre behandlinger er nødvendige.

I sjældne tilfælde kan kirurgi være en mulighed, men det er absolut sidste udvej og kun aktuelt, hvis al anden behandling har slået fejl.

‍

[[start-element]]

Sådan forebygger du hælspore

Når du først har haft en hælspore, vil du for alt i verden undgå at få den igen. Heldigvis er der en række ting, du kan gøre for at forebygge hælsmerterne:

• Brug gode sko eller såler – sørg for god støddæmpning og svangstøtte
• Stræk dine fødder regelmæssigt – især hvis du dyrker meget motion
• Undgå at overbelaste dine fødder – variér din træning og skru gradvist op for belastningen
• Hold en sund vægt – overvægt lægger ekstra pres på hælene

[[end-element]]

‍

Hælspore kan være en frustrerende og smertefuld tilstand, men heldigvis findes der mange effektive behandlingsmetoder. Nøglen er at aflaste foden, kombinere stræk- og styrkeøvelser og sørge for det rigtige fodtøj.

Tålmodighed er afgørende – men med den rette indsats kan du tage kontrol over dine hælsmerter og komme tilbage til en hverdag uden smerte ved hvert eneste skridt.

Vil du blive bedre til at lytte og forstå hvad det er din krop prøver at fortæller dig når du har ondt, er træt, glad, har overskud, lav på energi, føler dig modløs, har tankemylder føler dig presset og stresset så se vores Masterclass i kroppens sprog.

‍