Hvad er jag i hovedet?
Jag i hovedet kaldes også "ice pick headaches" – det lyder næsten for dramatisk til at være sandt, men det føles altså sådan. Det er en form for primær hovedpine, som betyder, at smerten i sig selv er problemet, og at der ikke nødvendigvis er nogen underliggende sygdom eller skade. De kommer som regel pludseligt, varer fra få sekunder til et minut eller to, og forsvinder lige så pludseligt igen. De rammer typisk omkring øjnene, tindingerne, toppen af hovedet eller bag ørene, og de kan komme enkeltvis eller i serier af hurtige, små nålestik.
Årsagen? Den kender man ikke helt. Lægevidenskaben er ikke sikker på, hvad der præcist sætter det i gang, men man gætter på, at det har noget at gøre med nervebanerne i hovedet, der fejler i kommunikationen et øjeblik. Stress, træthed og spændinger kan være medvirkende faktorer, men det er ikke altid tilfældet. Og det kan ske for hvem som helst – unge, ældre, sunde, usunde.
Hvornår skal man tage jag alvorligt?
Hvis du har oplevet de her små, irriterende stik længe nok, kender du nok også tanken om, hvorvidt du burde gå til lægen. Den generelle tommelfingerregel er, at du bør være opmærksom på forandringer. Hvis jagen ændrer karakter, hyppighed, intensitet eller er ledsaget af andre symptomer, bør du altid reagere. Det kunne være ledsagende symptomer som kvalme, synsforstyrrelser, taleproblemer eller generel svimmelhed. I disse tilfælde bør du søge lægehjælp.
Det handler grundlæggende om at kende sin krop. Men at kende sin krop betyder ikke altid, at man forstår, hvad den gør. Det betyder, at man forstår, hvornår noget føles forkert. Og dér kommer intuitionen ind. Vores kroppe er gode til at sende signaler, men vi er ikke altid lige gode til at lytte efter.
Lær din krop bedre at kende ved at se Masterclass i kroppen sprog her: LINK til Masterclass her.
Forebyggelse af smertejag
Jag i hovedet kræver sjældent medicinering, fordi episoderne er så korte. Smertestillende præparater når simpelthen ikke at virke, inden smerten er væk. Derfor er det ofte mere effektivt at forsøge at forebygge. Det kan man blandt andet gøre ved at få styr på stressniveauet. Stress og spændinger er to af de mest almindelige triggere for alle former for hovedpine, inklusiv jagene. Afslapningsteknikker som mindfulness, yoga, meditation eller blot en god gåtur kan gøre underværker.
En anden vigtig faktor er søvn. Dårlig søvn er en stor synder i forhold til hovedpine. At prioritere sin søvn kan virke banalt, men det er ikke desto mindre essentielt. Et stabilt søvnmønster kan reducere både hyppighed og intensitet af smertejag.
Læs mere om søvn i vores store guide.
Hydrering spiller også en rolle. Kroppen, inklusive hjernen, reagerer negativt på dehydrering. Mange af os drikker langt mindre vand, end vi bør, og det kan føre til, at kroppen sender alarmsignaler, som blandt andet kan manifestere sig som jagende hovedpine. Det er en simpel ændring med stor effekt – hold dig hydreret. Sagt på en anden måde: Få mindst to liter vand om dagen, når det er vinter og mere når det er sommer, da du sveder og fordamper mere her.
Den mentale side – angst og accept
Selvom jagene er ufarlige, er det også vigtigt at huske, at de kan være ekstremt generende. Jeg har haft mange klienter der i perioder, hvor de nærmest blev bange for næste jag, fordi det kunne dukke op midt i en vigtig præsentation eller midt i en samtale, hvor de helst ikke ville se ud, som om de havde akut tandpine eller var ved at få en mindre hjerneblødning. Den bekymring i sig selv kan også være stressende, og dermed skabe en ond cirkel, der forværrer problemet.
Så hvad gør man ved angsten for næste jag? Man lærer at acceptere dem. Accept lyder kedeligt og passivt, men det er faktisk en stærk aktiv handling. At acceptere betyder ikke, at du kan lide smerten, men at du stopper med at kæmpe imod den. At du ikke lader den overtage din dag eller dine tanker mere end højst nødvendigt.
Prøv at se jagene som små advarselslamper. Kroppen forsøger at fortælle dig noget. Måske siger den, at du skal tage en pause, trække vejret dybere, drikke et glas vand eller simpelthen skifte position. Når du lærer at lytte til de små signaler, får du måske lettere ved at forhindre dem i at blive større.
Afsluttende tanker
Jag i hovedet er måske et mysterie, vi ikke helt kan løse endnu. Men indtil videre kan vi håndtere det ved at være opmærksomme, lyttende og omsorgsfulde over for os selv. Det handler om balance – både fysisk og psykisk.
Så næste gang du oplever det dér jag i hovedet, træk vejret dybt. Spørg dig selv, hvad din krop prøver at fortælle dig. Måske har den ikke svaret direkte, men den har givet dig et signal. Og det er et godt sted at starte.
Ofte stillede spørgsmål
.svg)