Typiske årsager til ondt i halsen
På billedet ses en sammenligning af en normal hals (venstre) og en hals med halsbetændelse (højre) – røde, hævede mandler med hvide pletter er tydelige tegn på en infektion. Når halsen gør ondt, er årsagen ofte en infektion med virus eller bakterier. Faktisk er omkring to tredjedele af alle tilfælde forårsaget af virus – som en forkølelsesvirus eller influenzavirus, der angriber slimhinden i svælget. Disse virale infektioner (også kaldet halskatar) opstår ofte sammen med forkølelse: næsen løber, man nyser, måske let feber, og pludselig kradser halsen. Den sidste tredjedel af tilfældene skyldes typisk bakterier, ofte streptokokker, der kan forårsage egentlig halsbetændelse med mere markante symptomer. Feberen kan stige, lymfekirtlerne på siden af halsen hæver, og mandlerne får hvide pletter – det klassiske billede på en bakteriel infektion i halsen. Selv en slurk vand kan i disse tilfælde føles som en udfordring.
Men infektioner er ikke de eneste syndere. Allergier kan også spille en rolle. Om foråret, når pollen flyver, kan kløen og irritation i halsen opstå i takt med at øjnene løber i vand. En høfeber kan give en konstant let øm eller kløende hals, fordi allergien får slimhinderne til at hæve og immunforsvaret til at reagere. Det samme kan ske ved støvallergi – allergener som pollen eller husstøvmider kan irritere svælget og skabe halsonde.
Tør, opvarmet vinterluft kan udtørre slimhinderne, så halsen bliver sårbar og kilder. Røg – både cigaretrygning og passiv rygning – er en anden velkendt årsag. Rygning over længere tid giver ofte kronisk halsirritation og hoste; halsen får ikke fred til at hele, før man kvitter cigaretterne.
Overbelastning af stemmen kan også føre til halsirritation. At skråle med på en koncert eller holde en hel dags præsentation med høj stemme kan overanstrenge stemmebåndene og musklerne i halsen. Resultatet er ofte hæshed og en øm, træt fornemmelse i halsen. Det kan føre til en form for halsbetændelse uden bakterier, nogle gange kaldet irritativ laryngitis. Stemmen bliver ru, man må rømme sig konstant, og halsen gør ondt især når man taler. Det er kroppens måde at sige “tag en pause, jeg er overbelastet”.
Årsagerne til ondt i halsen er altså mange og forskellige – lige fra små virus, der invaderer vores svælg, til vores egne handlinger som at ryge eller råbe for højt. Heldigvis er de fleste årsager harmløse og går over af sig selv.
Forskelle på akut og kronisk ondt i halsen
Nogle gange er ondt i halsen en kort visit – en uvelkommen gæst, der heldigvis smutter igen efter et par dage. Andre gange bliver det ved. Et akut ondt i halsen kommer pludseligt og varer relativt kort tid. Symptomerne kan udvikle sig hurtigt – fra at have det fint den ene time til at vågne op med en rasende halsbetændelse. Halsen brænder, feber og kulderystelser kan opstå, og sygdomsfølelsen er markant. Akutte halsinfektioner – som forkølelse, influenza eller streptokok-halsbetændelse – har typisk hurtig begyndelse og udtalte symptomer. Heldigvis varer de sjældent ved. De værste akutte halssmerter giver sig som regel inden for en uge, måske to uger, efterhånden som immunforsvaret får bugt med virussen eller bakterien.
Kronisk ondt i halsen er en anden historie. Det er, når halsen ikke får fred, selv længe efter den burde være helet. Man taler om kronisk halssmerte, halsirritation eller svælginflammation, når problemet varer ved i flere uger – ofte defineret som over 3 uger. Det kan give en vedvarende ru fornemmelse bagi halsen, hæshed især om morgenen, og en trang til at rømme sig konstant. Tør, irriteret hoste uden at være forkølet kan forekomme.
Kronisk ondt i halsen kan skyldes allergi, rygning, gentagne akutte infektioner, refluks (når mavesyre sniger sig op i svælget) eller udtørring af slimhinderne, fx ved snorken eller åben mund under søvn. Forskellen mellem akut og kronisk halsonde er også mental. Akut sygdom skaber ubehag, men man forventer bedring. Kronisk halssmerte kan derimod skabe bekymring, især hvis generne ikke aftager. Som tommelfingerregel: Akut ondt i halsen kommer hurtigt og går over igen på under et par uger, mens kronisk ondt i halsen udvikler sig langsomt eller gentager sig og varer ved. I sidstnævnte tilfælde er det vigtigt at finde årsagen og få lægens vurdering.
Hvornår skal man opsøge læge?
De fleste halssmerter er heldigvis harmløse og går over af sig selv, men der er visse situationer, hvor man bør opsøge læge. En tommelfingerregel er tid og udvikling: Hvis halsonde varer ved længere end en uge eller maks to, eller hvis det bliver værre dag for dag i stedet for langsomt at blive bedre, bør det vurderes. Især hvis man har forsøgt med hvile, væske og eventuel smertelindring uden effekt.
Kronisk ondt i halsen, der strækker sig ud over et par uger, bør som hovedregel vurderes. Derudover er der alvorlige symptomer, som altid skal tages seriøst: Høj feber sammen med ondt i halsen kan tyde på en kraftig infektion. Halsbetændelse uden hoste men med høj feber og hævede, ømme mandler kan være tegn på streptokok-infektion, som kan kræve antibiotika.
Vejrtrækningsbesvær eller besvær med at synke selv spyt er et rødt flag og kræver akut lægehjælp. Især hos børn kan en voldsom halsbetændelse eller hævelse gøre, at de savler og har svært ved at trække vejret. Blod i spyttet er et andet advarselstegn – gentagne blodstriber ved hoste eller synkning bør undersøges.
Hvis smerterne er så kraftige, at man knap kan åbne munden, synke eller tale, bør man også tilses. Og hvis ondt i halsen bliver ved med at komme igen hyppigt, fx flere tilfælde af halsbetændelse på én sæson, kan det være relevant at drøfte med lægen, om en henvisning til øre-næse-halslæge giver mening.
Hjemmebehandling – lindring af halsen
Hjemmebehandling handler om at lindre symptomerne og støtte kroppen. Varme drikke kan virke lindrende. En kop te – kamille, pebermynte eller ingefær – med honning, kan have en smørende, beroligende effekt. Honning indeholder enzymer og har antibakterielle egenskaber, og moderne forskning har vist, at det kan dæmpe hoste og halsirritation. Især Manuka honning er godt og kan købes i de fleste helsekost og Matas.
Det anbefales at drikke rigeligt væske generelt – både for at holde halsen fugtig og for at understøtte kroppens helingsproces. Hvile er vigtig, ligesom stemmehygiejne: skån stemmen og undgå at tale for meget. Sugetabletter og pastiller med mentol, eukalyptus eller mild bedøvende effekt kan også give lindring. De stimulerer spytproduktionen, som holder slimhinderne fugtige.
Gurgling med saltvand er et gammelt og enkelt husråd, der stadig anbefales. Det reducerer hævelse og løsner slim. Man opløser en halv teskefuld salt i et glas lunkent vand og gurgler i halsen nogle gange dagligt. Det er ikke behageligt, men kan give en tydelig lindring.
Andre lindrende tiltag kan være at holde sig varm, beskytte halsen mod kold luft, spise blød og mild kost samt eventuelt bruge is eller kolde drikke som smertestillende. Vekslen mellem varmt og koldt kan i nogle tilfælde føles beroligende.
Medicinske behandlingsmuligheder
Ved sværere tilfælde eller langvarige symptomer kan medicinske behandlinger være nødvendige. Håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen lindrer både smerte og feber. Ibuprofen har desuden antiinflammatorisk virkning, hvilket kan være en fordel ved hævede slimhinder. Børnedoser findes i flydende form og bør anvendes efter anvisning.
Ved påvist bakteriel infektion – typisk ved streptokok-halsbetændelse – kan lægen ordinere antibiotika, oftest penicillin. Symptomerne lindres ofte inden for et døgn efter behandlingens start, men kuren bør gennemføres helt. Antibiotika anvendes kun ved bakterielle infektioner og ikke ved virus, og lægen foretager ofte en hurtigtest for at afgøre dette.
Receptfrie halsspray og sugetabletter med lokalbedøvende eller antiseptisk virkning kan være nyttige ved moderate smerter. Hvis ondt i halsen skyldes allergi, kan antihistaminer og næsespray med binyrebarkhormon mindske symptomerne. Ved refluks anbefales syreneutraliserende eller syrenedsættende midler, nogle på recept.
I særlige tilfælde med hyppige halsbetændelser kan fjernelse af mandlerne overvejes. Det er dog en sidste udvej og vurderes nøje ud fra sygdomshyppighed og sværhedsgrad.
Forebyggelse – sådan undgår du ondt i halsen
Forebyggelse handler om at styrke kroppens modstandskraft og mindske udsættelsen for kendte irritationer. Håndhygiejne er en af de vigtigste foranstaltninger – især i forkølelses- og influenzasæsonen. Virus og bakterier spredes let via hænder og kontaktflader, og hyppig håndvask reducerer risikoen betydeligt.
Frisk luft og god ventilation mindsker viruskoncentration indendørs, og særligt i vintermånederne kan det være en hjælp. Indeklimaet har også betydning. Tør luft udtørrer slimhinderne og gør dem mere sårbare – her kan luftfugtere eller at hænge tøj til tørre indendørs afhjælpe problemet. Også regelmæssig udluftning gavner slimhinderne.
Rygning og passiv rygning bør undgås – det irriterer halsen og øger risikoen for kroniske gener. At passe på stemmen – især ved meget stemmebrug – er også vigtigt. Stemmetræning, pauser og god væskebalance kan forebygge overbelastning.
Et stærkt immunforsvar reducerer risikoen for infektioner. Her spiller søvn, sund kost, motion. Ved at kombinere hygiejne, miljøhensyn, stemmeomsorg og sund livsstil kan man mindske risikoen for ondt i halsen betydeligt.
Afsluttende tanker
Ondt i halsen er en almindelig plage, men med de rette informationer og redskaber kan man håndtere den effektivt. Ved at kende forskellen på akut og kronisk halsonde, vide hvornår lægehjælp er nødvendig, og bruge både hjemmebehandling og medicin med omtanke, står man stærkere rustet. Forebyggelse i hverdagen – fra god hygiejne til stemmehygiejne – kan gøre en mærkbar forskel. Halsen fortjener opmærksomhed og omsorg, både når den er stærk, og når den er sårbar.
Ofte stillede spørgsmål
.svg)