Typiske symptomer på slidgigt

I begyndelsen dukker smerter ofte op, når du bruger knæet — eksempelvis når du rejser dig, går på trapper eller dyrker sport. Nogle mærker også den såkaldte “smertetriade”:

1. Ondt lige når du går i gang
2. Let bedring, når knæet er blevet varmt
3. Og så ondt igen, hvis du overdriver aktiviteten

Stivhed i leddet melder sig typisk efter, at du har siddet stille, eller når du vågner om morgenen. Du kan også opleve, at knæet hæver op eller ligefrem ændrer form, fordi knoglen danner små udvækster (osteofytter). Over tid kan smerterne blive kroniske og endda genere dig om natten, så du får svært ved at sove.

Mennesker med slidgigt i knæet beretter ofte om et karakteristisk ømhedsmønster: Når du starter en aktivitet, kan knæet føles stift og smertende, hvorefter det “varmer op” og føles mindre smertefuldt. Men hvis du fortsætter i længere tid – det kan være alt fra at gå på trapper til at holde længe i samme stilling – vender smerten tilbage og kan være stærkere end før. Nogle får også hævelse, fordi leddet reagerer på nedslidt brusk med ekstra ledvæske. I mere fremskredne tilfælde virker knæet nærmest låst eller “knaser”, når du bevæger det.

Desuden kender mange med slidgigt til “hvilesmerter”: Knæet gør ondt, selv når man sidder stille i sofaen, eller når man forsøger at falde i søvn. Det kan i sig selv være ret demotiverende. For ikke at nævne det mentale aspekt: At vågne hver morgen med stive knæ kan tære på humøret og gøre det vanskeligt at komme i gang. Men selv da er der håb, for meget kan gøres, længe inden en eventuel operation kommer på tale.

Hvorfor rammer det dig – og ikke naboen?

Slidgigt er forankret i alderen, fordi brusken bliver mindre elastisk og mere skrøbelig med årene. Dog er visse faktorer med til at speede processen op. Overvægt eksempelvis, hvor du bærer på flere kilo, end dit knæ er designet til at håndtere: For hvert ekstra kilo, du vejer, får leddet reelt set to-tre gange mere belastning. Tidligere knæskader kan også bane vej for hurtigere slid, særligt hvis menisk eller korsbånd har været i stykker. Skæv benstilling – hjulben eller kalveknæ – slider ofte mest på den ene del af knæet. Det samme gælder gentagne, dybe knæbøjninger i arbejdet, eller hvis du i årevis har løbet eller hoppet på hårde underlag uden ordentlig restitution.

Selvom alt dette lyder ret negativt, så husk, at al slidgigt ikke er lige smertefuld. Der findes masser af eksempler på motionsløbere i 60-årsalderen, der har slidforandringer i knæet, men næsten ingen gener, og yngre mennesker, der har moderate forandringer men store smerter. Dine oplevelser med knæsmerter kan altså ikke forudsiges ud fra røntgen alene.

‍

Behandlingsmuligheder: Fra træning til knæprotese

Et godt liv med slidgigt i knæet handler om at finde den rette balance, hvor du undgår store smerteudbrud, men samtidigt holder leddet aktivt og musklerne stærke. Mange tror fejlagtigt, at det gælder om at holde knæet helt i ro. Tværtimod: Ledbrusken har gavn af bevægelse, og musklerne omkring knæet understøtter selve leddet, så det ikke udsættes for endnu større slid.

1. Styrketræning kan være en afgørende nøgle, især øvelser målrettet lårmuskler og balder, men også øvelser for hofte og core. Du kan også vælge mere skånsomme aktiviteter som cykling eller svømning for at undgå hårde stød. Er knæet hævet, er det klogt at gå efter lav-intensitets-aktiviteter, mens du trapper intensiteten op i et tempo, som knæet kan tolerere. 

2. Vægttab er næsten et mantra, men ikke uden grund: Taber du bare fem-seks kilo, kan det være en enorm lettelse for knæet. For mange er denne indsats – kombineret med træning – nok til at give dem en overkommelig hverdag uden konstante smerter.

3. Smertestillende medicin er næste skridt, hvis smerterne bliver for store. Paracetamol hjælper mange, mens gigtdæmpende midler (NSAID) kan bruges i korte perioder, men med forsigtighed grundet bivirkninger særligt for maven. I nogle tilfælde kan indsprøjtning af binyrebarkhormon dæmpe irritationen i knæet og give en periode med mindre smerte, men virkningen er ofte forbigående.

4. Operation er sjældent første valg. Tidligere var kikkertoperation med oprensning populært, men effekten på slidgigt er ofte beskeden. Ved ganske fremskredne forandringer – hvor store dele af brusken er væk, og smerterne er kroniske – kan en knæprotese være svaret. Her erstattes de slidte ledflader med metal og plastik. For mange er dette en kæmpe lettelse, mens det for andre føles skræmmende. Under alle omstændigheder kræver en knæprotese en hel del genoptræning for at få muskler og bevægelighed tilbage.

‍

Fremtidsudsigter

Slidgigt er en progressiv proces; du kan ikke gendanne ødelagt brusk. Men du kan forsinke, at det bliver værre, og du kan mindske smerter markant. Med et kløgtigt samspil af vægtregulering, motion og (hvis nødvendigt) medicin kan du længe gå, cykle, rejse og lave de ting, der giver livet værdi. Selv hvis en operation på sigt bliver aktuel, har mange stor gavn af at udskyde den via god træning. Til den tid vil du også være i bedre fysisk form, hvilket typisk giver et mere vellykket operationsresultat og en nemmere genoptræning.

Du er ikke dømt til et stillesiddende liv

At få konstateret slidgigt i knæet lyder måske som en trøstesløs besked. Men det behøver det ikke at være. Med fornuftig træning, vægttab, sko med stødabsorbering, og eventuel støtte fra medicin eller fysioterapeutisk vejledning, kan de fleste skabe en hverdag uden vedvarende smerte. Ja, brusken er slidt, men knæet er meget mere end brusk – og du er meget mere end dine knæs revner og sprækker. Tag det som en udfordring til at styrke kroppen og finde nye bevægemønstre. Så kan du (bogstaveligt talt) stadig stå stærkt og leve et aktivt liv trods slidgigt.

I B:A:M Universe har vi også et fem dages forløb og flere rygforløb som vil være gavnlige ved slidgigt i knæ eller andre steder i kroppen. Link til Masterclass