Filosofien bag yoga
Yoga har dybe rødder. Dens historie går tusindvis af år tilbage og udspringer af de indiske vedaer – ældgamle tekster, som blandt meget andet beskrev menneskets søgen efter frihed og indsigt. I den klassiske yoga filosofi er målet ikke at kunne stå på hovedet eller mestre komplekse stillinger. Målet er indre ro. Klarsyn. Evnen til at leve med større opmærksomhed og mindre lidelse.
I Patanjalis klassiske yogasutraer beskrives yoga som en ottefoldig vej, der begynder med etik og disciplin og leder videre til kropsstillinger, åndedræt, koncentration, meditation og til sidst en form for indre frihed. Det er ikke et mål, man når – det er en praksis, man går ind i. Og det er netop denne praksis, der i dag har taget mange former.
En praksis med mange veje
Når man træder ind i yogaverdenen, mødes man af et mylder af begreber: hatha, vinyasa, yin, ashtanga, kundalini, nidra – og det kan virke forvirrende. Men bag navnene gemmer sig blot forskellige tilgange til det samme grundprincip: at bruge kroppen, åndedrættet og opmærksomheden som nøgler til indre balance.
Hatha yoga:
Den klassiske hatha yoga er et godt sted at begynde. Her arbejdes der med grundlæggende fysiske stillinger, som holdes i et roligt tempo, ofte kombineret med opmærksomt åndedræt og små åndedrætsøvelser. Der er tid til at mærke kroppen, uden at det bliver fysisk udmattende. Det er en praksis, der både styrker og beroliger – og som giver plads til at opdage, hvordan det føles at være i kroppen uden at presse eller præstere.
Vinyasa yoga:
I den mere dynamiske ende finder man vinyasa yoga. Her flyder stillingerne sammen i sekvenser, hvor åndedræt og bevægelse kobles tæt. Der er ofte en rytme og en fremdrift i undervisningen, og mange oplever vinyasa som en fysisk krævende, men også mentalt rensende praksis. Det er en yogaform, som kan give følelsen af at være både træt og klar i hovedet på samme tid – kroppen har arbejdet, men sindet har fået pause.
Yin yoga:
På den modsatte side af spektret ligger yin yoga. Her inviteres man til at blive i de enkelte stillinger i lang tid – flere minutter ad gangen – og give slip, ikke kun i musklerne, men også i sindet. Stillingerne er ofte liggende eller siddende, og kroppen støttes med puder og tæpper, så man kan overgive sig til tyngdekraften og stilheden. Det er en stille praksis, men ikke nødvendigvis en nem en. For i stilheden dukker det op, man ellers ofte bevæger sig væk fra: tankemylder, uro, følelser. Yin yoga giver ikke hurtige svar, men den kan åbne for en dybere kontakt med kroppen og en langsom forløsning af gamle spændinger – både fysiske og mentale.
Restorativ yoga:
Der findes også den restorativ yoga, som i endnu højere grad end yin handler om hvile. Ikke bare pause, men dyb, nærende hvile. Stillingerne holdes endnu længere, og alt er støttet – formålet er at sende kroppen i en tilstand, hvor det parasympatiske nervesystem - også omtalt som ro/hvile-tilstad - aktiveres, og restitution kan finde sted. Det er en praksis, som kan være særlig gavnlig ved stress, sygdom, søvnbesvær eller udmattelse – eller bare som en modvægt til et liv i konstant aktivitet.
Ashtanga yoga:
Ashtanga yoga er et andet kapitel for sig. Det er en fast struktureret praksis med bestemte serier, som udføres i en fast rækkefølge. Den kræver styrke, udholdenhed og præcision – og man følger ofte den samme sekvens igen og igen, hvilket skaber en særlig form for disciplin og fordybelse. For dem, der kan lide struktur og tydelige rammer, kan ashtanga være en vej til både fysisk og mental styrke.
Kundalini yoga:
Derudover findes der yogaformer med et mere spirituelt præg – som kundalini yoga, hvor der arbejdes med energisystemet i kroppen gennem mantraer, åndedrætsøvelser og særlige bevægelser. Det er en praksis, som mange oplever som kraftfuld og transformerende – den kan vække noget i kroppen, som man ikke har været i kontakt med før. For nogle er det for meget. For andre er det en åbning.
Yoga nidra:
Endelig er der yoga nidra – den yogiske søvn. Det er en guidet liggende meditation, hvor man ledes gennem kroppen og sindet i en systematisk afspænding. Det er en praksis, som ikke kræver andet end at ligge stille og lytte – og den kan bringe én i en tilstand mellem vågen og sovende, hvor dyb hvile og indre klarhed kan opstå.
Yoga mod stress – et pusterum i en presset hverdag
Mange mennesker anvender yoga i en livsfase, hvor kroppen eller sindet siger stop. En overbelastning. Et sammenbrud. En mur, man er løbet ind i. Stress er ikke bare et moderne buzzword – det er en reel og udbredt tilstand, som sætter sig både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Og netop her har yoga vist sig som en nænsom, men effektiv modvægt.
Flere studier viser, at yoga sænker kroppens niveau af stresshormonet kortisol, aktiverer det parasympatiske nervesystem og forbedrer søvn, koncentration og humør. Men endnu vigtigere end forskningen er den direkte erfaring: at ligge i en støttet stilling med lukkede øjne og mærke, at kroppen langsomt giver slip. At trække vejret dybt ned i maven og mærke, at tankerne stilner. At opdage, at ro ikke er noget, man skal gøre sig fortjent til – det er noget, man kan tillade.
For mange bliver yoga et pusterum. En time om ugen – eller ti minutter om morgenen – hvor man ikke skal andet end at være. Ikke præstere. Ikke fikse noget. Bare være i kroppen, i åndedrættet, i nuet.
Yoga for mænd
Yoga kan for nogen stadig ofte forbindes med kvindelige udøvere – og det er en skam. For yoga har i sit udgangspunkt intet køn. I mange århundreder blev yoga udelukkende praktiseret af mænd i Indien, og mange af de store yogalærere har været mænd. I Vesten har billedet ændret sig, og mange mænd kan føle sig fremmede i yogalokalet.
Men yoga har meget at tilbyde mænd – ikke mindst fordi det netop ikke handler om at yde eller være bedst. Det handler om at mærke kroppen. Komme ned i gear. Trække vejret. Og det er noget, mange mænd har savnet – uden måske at vide det. Flere mænd fortæller, at de i yoga har fundet et rum, hvor de ikke skal bevise noget. Hvor de kan være, som de er. Stive haser, stive tanker og det hele.
Yoga kan desuden være en værdifuld støtte for mænd, der har været vant til at bruge kroppen hårdt – gennem sport, træning, arbejde – men som har brug for at genopbygge kontakt og balance. Og det kræver ikke, at man kan sidde i lotusstilling. Det kræver blot, at man møder op og trækker vejret.
Yoga i rehabilitering – at finde styrken igen
Flere steder i sundhedsvæsenet begynder yoga at finde sin plads i rehabilitering og genoptræning. Ikke som erstatning for fysioterapi, men som et supplement, der styrker kroppens egne ressourcer. For mennesker, der har været igennem sygdomsforløb, operationer eller traumer, kan yoga være en måde at genvinde tillid til kroppen på.
Yoga i rehabilitering handler ikke om præstation. Det handler om at mærke, hvad der er muligt i dag. Måske kun én bevægelse. Måske bare åndedrættet. Men i det lille ligger en kraft – en bevægelse i retning af heling.
Undersøgelser har vist, at yoga kan hjælpe ved kroniske smerter, hjerte-kar-sygdomme, angst og depression. Men måske vigtigst: yoga giver mennesker følelsen af, at de selv kan gøre noget. At kroppen ikke kun er et problem, men også en vej.
Et rum til at vende hjem
Yoga er ikke løsningen på alt. Men det er en praksis, som over tid kan ændre noget grundlæggende i måden, man er i verden på. Ikke fordi man bliver mere fleksibel. Ikke fordi man lærer at stå i krigerstilling med strakte arme. Men fordi man begynder at lytte. Til kroppen. Til åndedrættet. Til det liv, der leves – midt i det hele.
Mange siger, at yoga har givet dem en følelse af at komme hjem. Ikke nødvendigvis til en bestemt idé om sig selv, men til noget mere ærligt. Et sted, hvor man godt må være uperfekt. Træt. Stærk. Følsom. Menneskelig.
Yoga er ikke én vej. Det er mange stier, som alle peger indad. Til det sted, hvor man ikke skal være nogen bestemt, men bare være – og opdage, at det er nok.
[[start-element]]
Øvelser til hverdagen
Yoga behøver ikke være en hel time i et studie. Den kan snige sig ind i hverdagen i små øjeblikke. Her er tre enkle forslag, som kan praktiseres derhjemme:
1. Kropsscanning i hvile (5-10 minutter)
Læg dig ned på ryggen med støtte under knæene. Luk øjnene og før opmærksomheden rundt i kroppen – fra fødderne op til hovedet. Mærk, hvad der er, uden at ville ændre det. Tillad kroppen at give slip i underlaget. Træk vejret roligt.
2. Cat/Cow øvelse (1-2 minutter)
Stå på alle fire. På indånding svej i ryggen og løft hjertet frem. På udånding rund ryggen og træk navlen ind. Bevægelsen følger åndedrættet. Giv plads til rygsøjlens naturlige bevægelse.
3. Siddende vejrtrækningsøvelse (3-5 minutter)
Sid behageligt med rank ryg. Luk øjnene og ret opmærksomheden mod åndedrættet. Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem næsen. Lad åndedrættet blive dybere uden at presse. Mærk maven hæve og sænke sig.
Disse øvelser kræver hverken særligt udstyr eller erfaring. De er små pauser, der kan støtte nervesystemet og skabe kontakt til kroppen – midt i en travl dag.
[[end-element]]
Vil du vide med kroppen så se vores Masterclass i kroppen sprog her.
Ofte stillede spørgsmål
.svg)